tirsdag den 14. august 2012

Aftensmad...

.. er efterhånden noget der bare hurtigt skal overståes, og som er næsten umuligt at sidde og nyde sammen - ja altså manden og jeg.. Babypigen tager alt vores tid, og hun er altid vågen når maden kommer på bordet - suk! Ja, selv hvis vi rykker spisetiden, så vågner hun når hun kan høre gaflerne nærme sig munden :) Sådan skal det nok være :P

Men men, nu er mandens barsel ovre, og jeg er ene-mor om dagen, og når hverdagen nu er begyndt, så skal det med en ordentlig aftensmad vidst også til at begynde. Og i aften tror jeg vi vil have en af mine absolutte livretter! Elsker denne ret, den er så fyldt af smag, og samtidig så nem at lave og total lækker at se på! Den kan varmt anbefales! Og jeg selv er ikke så vild med kød, og denne tærte er uden kød - bonus ;) Dog tilføjer jeg en pose (ca. 200 g.) pinjekerner til tærten - det giver lige det sidste pift ;)

Enjoy people ;)


Tomattærte med salat




Hovedret til 4

  • Dej
  • 100 g koldt smør
  • 150 g hvedemel (ca. 2½ dl)
  • ¾ tsk fint salt
  • ½ spsk koldt vand
  • Fyld
  • 100 g hvid ost i saltlage, fx Arla Apetina® classic salattern
  • 2 æg
  • 1 dl mælk
  • 1 lille knust fed hvidløg
  • 2 spsk hakkede friske oreganoblade
  • 350 g cherrytomater i halve
  • 4 forårsløg i skrå stykker (ca. 50 g)
  • 1¾ liter icebergsalat revet i grove stykker (ca. 300 g)
  • 50 g sorte oliven uden sten
  • 4 forårsløg i skrå stykker (ca. 50 g)
  • ¼ tsk groft salt


  • Forbagning: Ca. 15 min. ved 200°.
    Bagning: Ca. 50 min. ved 200°.
Dej: Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet indtil det ligner revet ost. Tilsæt salt og vand. Saml hurtigt dejen og tryk den ud i en springform (ca. 22 cm i diameter). Lad dejen gå halvt op ad formens side. Stil den tildækket i køleskabet i mindst 1 time. Forbag bunden midt i ovnen.

Fyld: Pisk æg, mælk, hvidløg og oregano sammen i en lille skål. Fordel tomater, osten og forårsløg i den forbagte bund og hæld æggeblandingen over. Bag tærten midt i ovnen. Lad tomattærten køle af i ca. 10 min.
Bland salaten med oliven og forårsløg. Drys med salt lige inden serveringen.
Tip: Vend bunden i springformen og dæk den med et stykke bagepapir - det gør det nemmere at få tærten ud af formen og over på et serveringsfad.



Bon appetit .. :D


Opskrift og billede lånt på:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar