tirsdag den 28. august 2012

Og det blev.....

... en Astrid :) Ja, altså, nu har jeg jo sådan snakket barnedåb og tøj osv, og så er jeg da også nød til at opdatere hvad navnet så blev!?

 
 
Astrid
 
 
 
 
Og dagen gik så fint, lille Astrid sov gennem det hele, vejret var perfekt, maden var fantastisk og alle gæster var glade og tilfredse! Så skønt!!
 
 
I gaver fik prinsessen:
- dåbsrør
- sparegris som barnevogn + indgravering
- 3 armbånd
- 2 bøger
- 2 opsparingsbøger
- gavekort til bogstaver til børneværelset
- giraffen sofie
- masser af penge
 
 
Ih, så skønt at det nu også er overstået, så pigebarnet kan kaldes ved navn hele tiden, og så man ikke længere skal bekymre sig om dåben :)
 
Nu skal jeg blot vænne mig til det hæsblæsende liv, man får som nybagt mor :)
Min ugeplan lyder således: (fra på mandag altså)
Mandag: Tattoo (fordi det vil jeg bare gerne!!!)
Tirsdag: 5 ugers undersøgelse ved lægen
Onsdag: Mødregruppe (for første gang)
Torsdag: Babysvømning (for første gang)
Søndag: "bedstefars" fødselsdag
 
Puha - hvornår var det vi skulle slappe af!? :)

Eye Brightening

I know, i know - jeg er en sucker for de der skide reklamer! Først hårshampoo som lover at reparere skadet hår - og nu mascara der giver glimt og mere farve i øjnene! Men Hey - jeg blev da positivt overrasket ved shampooen!?



Det er denne sag, jeg vil teste! :)

(http://www.matas.dk/max-factor-eye-brightening-mascara-black-for-blue)

Jeg skal en tur til byen imorgen, og har tænkt mig at købe den, og se om den virker! Heldigt (eller uheldigt!?) for mig, har jeg meget lyseblå/grå øjne, så er spændt på om jeg pludselig har mørkere eller lysere blå øjne?? Kommer med en update når jeg har testet sagen! :)

onsdag den 22. august 2012

Fra blond til brunt

Så skete det - håret gik fra lyst til mørkt! Jeg havde ellers svoret at jeg aldrig mere ville eksperimentere med mit hår, for den tid var ovre og jeg er/var pænest med lyst hår! Men men, en graviditet og en fødsel sætter tankerne igang på kvinder! Så min 20 cm lange leverpostejsfarvede udgroning, gjorde at jeg måtte tage en beslutning! Beslutningen om at jeg nu, som nybagt mor, ikke kan rende ved frisør 1 gang i måneden, ergo måtte hårfarven vælges således udgroningerne vil blive minimale - det resulterede så i mørkt hår med lyse striber.. Ak ja, ak ja - så fik man mor håret - for ja! Jeg ser sq ældre og mere seriøs ud med det mørke hår ;) Mission accomplished!! :P

Min kære mor og min kæreste fik begge et chok da de så mig - alt besværet værd at se deres ansigtsudtryk hehe :P Men det var dælme hårdt at undvære bette! Som snart kan kaldes ved navn - jubiii :D

Og så skulle jeg jo lige på shopping efter blomsterkjolen i H&M - men nøj! Hvor blev jeg skuffet! Kjolen lever slet ikke op til billedet - stoffet ser billigt ud og farverne er matte og kedelige i virkeligheden! Øv hvor træls! Men fandt til gengæld en smuk bluse i creme farve, med lyserød krave med nitter - fantastisk smuk (og den kan ikke engang findes på deres hjemmeside!?), men endnu mere fantastisk er at jeg endda har ramt farven på bettes sløjfe til dåben !? Hvor heldig kan man være :D Så vi bliver matchmatch :) Perfekt bliver det! :)

Husk at læs på søndag, når jeg opdatere bettes navn - jubii :D

mandag den 20. august 2012

Must have

Denne her:


Smuk smuk smuk kjole fra H&M's nyheder! Den kan købes på www.hm.com/dk for 299,- Jeg skal have fat i den, for den er da fantastisk! Skøn varm efterårsfarve, fede detaljer på kraven og klassisk snit! Kan bruges til ALT :D

tirsdag den 14. august 2012

Aftensmad...

.. er efterhånden noget der bare hurtigt skal overståes, og som er næsten umuligt at sidde og nyde sammen - ja altså manden og jeg.. Babypigen tager alt vores tid, og hun er altid vågen når maden kommer på bordet - suk! Ja, selv hvis vi rykker spisetiden, så vågner hun når hun kan høre gaflerne nærme sig munden :) Sådan skal det nok være :P

Men men, nu er mandens barsel ovre, og jeg er ene-mor om dagen, og når hverdagen nu er begyndt, så skal det med en ordentlig aftensmad vidst også til at begynde. Og i aften tror jeg vi vil have en af mine absolutte livretter! Elsker denne ret, den er så fyldt af smag, og samtidig så nem at lave og total lækker at se på! Den kan varmt anbefales! Og jeg selv er ikke så vild med kød, og denne tærte er uden kød - bonus ;) Dog tilføjer jeg en pose (ca. 200 g.) pinjekerner til tærten - det giver lige det sidste pift ;)

Enjoy people ;)


Tomattærte med salat




Hovedret til 4

  • Dej
  • 100 g koldt smør
  • 150 g hvedemel (ca. 2½ dl)
  • ¾ tsk fint salt
  • ½ spsk koldt vand
  • Fyld
  • 100 g hvid ost i saltlage, fx Arla Apetina® classic salattern
  • 2 æg
  • 1 dl mælk
  • 1 lille knust fed hvidløg
  • 2 spsk hakkede friske oreganoblade
  • 350 g cherrytomater i halve
  • 4 forårsløg i skrå stykker (ca. 50 g)
  • 1¾ liter icebergsalat revet i grove stykker (ca. 300 g)
  • 50 g sorte oliven uden sten
  • 4 forårsløg i skrå stykker (ca. 50 g)
  • ¼ tsk groft salt


  • Forbagning: Ca. 15 min. ved 200°.
    Bagning: Ca. 50 min. ved 200°.
Dej: Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet indtil det ligner revet ost. Tilsæt salt og vand. Saml hurtigt dejen og tryk den ud i en springform (ca. 22 cm i diameter). Lad dejen gå halvt op ad formens side. Stil den tildækket i køleskabet i mindst 1 time. Forbag bunden midt i ovnen.

Fyld: Pisk æg, mælk, hvidløg og oregano sammen i en lille skål. Fordel tomater, osten og forårsløg i den forbagte bund og hæld æggeblandingen over. Bag tærten midt i ovnen. Lad tomattærten køle af i ca. 10 min.
Bland salaten med oliven og forårsløg. Drys med salt lige inden serveringen.
Tip: Vend bunden i springformen og dæk den med et stykke bagepapir - det gør det nemmere at få tærten ud af formen og over på et serveringsfad.



Bon appetit .. :D


Opskrift og billede lånt på:

lørdag den 11. august 2012

Barnedåb

Ja - barnedåben nærmer sig med hastige skridt, som jeg også beskrev igår.. Derfor er der en del der skal på plads - og allerede nu er jeg langt!

Menuen er besluttet:
Forret: Nachos
Hovedret: Oksesteg med rodfrugter og cremekartofler + pestokalkun med stegte kartofler + salat og brød
Dessert: Islagkager fra HjemIs (hhv; Brownie, Othello og Nødde) + hjemmebagt kage og kaffe med Bailey

Er i tvivl om jeg skal servere "skrub af"? Det har der ikke været til de andre barnedåbe jeg har været til, men... Hører den slags ikke til alle sådan nogle fester?

Hvad angår mit eget tøj, er jeg stadig i tvivl, men mandens tøj er besluttet, og hovedpersonen skal naturligvis i lang hvid kjole! Men hvad farve sløjfe?


Jeg er ikke så meget til det traditionelle? Men tænker om jeg skal vælge den helt sarte rosa - altså den farve i kan se på billedet lige over den der kaldes "gammel rosa" (www.lilly.dk) Jeg har dog tænkt mig at købe sløjfen et andet sted, så den bliver lang :)
Hvilken farve brugte i til jeres barnedåb?

Pynten og farverne ellers til dåben er hvid, hvid og mere hvid :) Dugene skal være hvide, ingen synderlig bordpynt udover høje vaser med en enkelt blomst i - denne her:


En hvid calla - den er også på invitationerne og vores bordkort nemlig :)
For det hele ikke skal blive total hvid, og have lidt sammenhæng til den lyserøde sløjfe, skal der serveres en lille velkomstdrink. En lyserød champagne :)





Og så tænker jeg at det må være det? Synes sommetider at barnedåbe bliver lidt overpyntede? Og min ringe forberedelsestid gør også at jeg ikke kan nå at være mega kreativ :) Har dog udskrevet et A5 ark med et billede af babypigen, med et dåbsdigt under + betydning af hendes navn.. Synes det kan være hyggeligt for gæsterne at læse, (og snakke om), når de måske lige "keder sig" inden maden :)

Har i andre forslag til hvad jeg kunne forberede? Eller noget jeg har glemt? :)

fredag den 10. august 2012

Mor

Ork! Jeg er gået helt i stå herinde efter jeg er blevet mor! Mor med stort M! Jeg pusler og nusser om den lille heeele tiden! Så meget, at jeg glemmer at passe på mig selv :S Jeg hverken spiser eller drikker nok i løbet af dagen, jeg er gået fra at tisse en gang i timen, til at tisse en gang om dagen, jeg sover næsten ikke, jeg er konstant henne og mærke om pigebarnet har det for varmt, og jeg græder bare det mindste bliver sagt forkert, eller over de mest platte tv-programmer.. Ja - ikke at jeg ikke er lykkelig! For det er jeg! Men alt ændres når man bliver mor, og hormonerne raser stadig og gør at alle følelser sidder udenpå tøjet! Ja, og så har min graviditet og min fortid indenda gjort at jeg faktisk først nu føler at babypigen er min, og at hun nok skal blive hos mig! Ligesom om de første 2 uger, har været på prøve? Jeg håber at de fleste har det sådan, og at jeg ikke er total sindsforvirret og unormal?? :) (det hvert fald det man kan læse rundt omkring, at de fleste har det sådan her - gudskelov :))

Anyway... Når man har fået barn, skal man også give navn! Og det skal lige straks fejres, og hvad skal man så som nybagt mor tage på til sådan en fest? Det er det jeg bruger mine fritimer på nu! Farvetemaet til dåben er hvid - hvid, hvid og mere hvid! og så en snært at lyserød :) Så tænker om jeg skal dukke op i helt hvidt - helt lyserødt eller måske bare helt anderledes?

Jeg overvejer om et af mine udsalgskøb skal bruges? Kan i huske denne her?



Ellers overvejer jeg en højtaljet nederdel med en skjorte under, men.. ved ikke om kroppen er helt klar til noget tætsiddende? :/ Det tager sin tid af få kroppen tilbage efter en graviditet og fødsel! Men jeg er godt igang med at træne! :) (og min manglende appetit, har gjort at de første 10 ud af 17 kg, er væk!)

Ellers har jeg tænkt at www.hm.com skal besøges snart! :)
De har nemlig fået nogle ret fine ting for nylig.. Tjek lige de her ting (som jeg overvejer at købe - enten til dåben, eller til noget andet måske?? ;))



Synes de her ting er super fine :) De kan pifte enhver gråvejrsdag op :D og skjorten vil være superfin, hvad enten man foretrækker jeans, eller nederdel! :)

Link gerne til mig, hvis i har forslag til hvad jeg skal tage på til dåben? :D

torsdag den 2. august 2012

Update

Ja - der har været lidt stille her på bloggen den sidste uges tid - men det er fordi jeg ENDELIG har født min lille babypige :) Jeg gik 6 dage over tid, og havde en skøn og nem fødsel, som gik super hurtigt! Babypigen var en rigtig gennemsnitsbaby på ca. 3 kg og 50 cm.

Nu har jeg jo så allerede gået en hel uge som nybagt mor - og nøj hvor man kommer gennem hele følelsesregistret! Man bliver bekymret, forvirret, lykkelig, ked, træt, spændt, forventningsfuld og stolt! Det er hårdt sådan at være i konstant rutsjebanetur - men sådan vil livet nu blive og jeg tager en dag af gangen!

Babypigen er sååå skøn og jeg nyder hende rigtig meget - nyder at se hende sove, se hende spise, se hendes kønne øjne og høre hendes små glade lyde! :) og så skærer det dybt i hjertet når hun græder - og især når hun græder utrøsteligt! men sådan vil det jo nogen gange være - at de små stakler bliver overstimulerede og trætte :)

Jaaa - i skal da lige se hende :D Er hun ikke fiiin?? :)


Nå men , jeg vil vende tilbage til min babybobble nu, og vender snart tilbage med flere gode råd og andre historier :D